I 4. klasse arbejder vi med emnet LUFT og eksperimenterer med hvad den kan.
Vi har lavet nogle raketter af papir og eksperimenterer med at få lavet dem, der flyver højest og længst muligt.
Jeg havde en affyringsrampe lavet af et PVC rør, en stump haveslange, et træ-skellet og to stribs og selvfølgelig gaffatape.
Eleverne fik nogle løse PVC rør de kunne rulle papir omkring, og tape sammen, så det fik samme radius. Her er det vigtigt at det ikke er for stramt. Papiret skal nemt kunne trækkes af røret. Spidsen klippes lige i nogle gange, så den nemmere kan foldes sammen og tapes spids. Gerne flere lag tape så den er lidt tung.
Styrefinerne var det sværeste. Man kunne næsten høre eleverne tænke "jo større des bedre". Ovenstående billede var den raket der fløj længst. Den har små finner, der er sat skrå på raketten, så den roterer i luften og holder en stabil retning.
Så havde lige lidt forskellige forsøg der skulle prøves af. Hvad nu hvis vi har flere raketter sat sammen? Her var der elever, der inden affyrringen sagde "Den har alt for meget modstand.... Ej, eller også får den måske en masse medstand fordi der er så mange.."
Jeg kunne høre de havde hørt efter da vi snakkede om luftmodstand inde i klassen, men hverdagserfaringerne skal lige falde på plads.
Undervejs kunne man gå hen til bordet og lave justeringer. Klippe nye finner. Eller lve en helt ny.