Ugeskemarevolutionen 6 uger senere

Ugeskemaerne kører der ud af. Eleverne i 2. klasse er VILDE med det nu når dansk også er med i ugeskemaet.
Jeg startede ugeskemaet op med mit matematikfag alene, hvor eleverne kunne vælge mellem forskellige aktiviteter: bogen, ekstra-mappen og matematikspil. Men nu når man kan lave matematik når man har dansk, og dansk når man har matematik, er eleverne vil spændte på at arbejde med det. Jeg hører hele tiden "skal vi ikke arbejde med ugeskema??.. skal vi ikke arbejde med ugeskema?!"  og jo det skal vi!

Der har dog været nogle startvanskeligeheder, som der jo altid vil være omkring nye måder at gøre tingene på. Det handlede især om, at forfatterne bag ugeskemaet, anbefalede at sætte motion på skemaet. Her kunne en aktivitet fx være at løbe én gang rundt om skolen, eller hoppe i sjippetov i 5 minutter. Det havde mine elever meget svært ved at styre selv. Jeg forsøgte at ændre det, således at man skulle hoppe 50 gange, og så komme ind. Altså lave aktiviteten mere konkret. I et håb om at de bare skulle have tid til at lære det.
Men hvis jeg skal give en anbefaling til andre, der skal prøve det, så lad være med at sætte den slags aktivitet på skemaet til at starte med. Eleverne var helt vilde "Jeg vil ud og sjippe!" råbte de nogle gange - selvom de LIGE var kommet ind fra frikvarter - det kunne jo ikke gå i længden. Jeg følte i hvert fald at det var unødvendigt kaotisk, og eleverne viste ikke en bedre koncentration og arbejdsindsats når de kom ind fra aktiviteten. Tvært imod.

En anden ting der også var lide mere kaotisk i strukturen, end forventet, var at eleverne hele tiden spurgte om hjælp, i stedet for at spørge en sidekammerat. I starten gik meget af tiden med at gentage mig selv hele tiden til de forskellige elever, når de kom til en opgave de ikke forstod. I stedet for at spørge sidekammeraten, der sad og løste opgaven lige ved siden af, var der en del, der sad og ventede på, at jeg skulle komme og fortælle dem, hvad de skulle gøre. Det er jo selvfølgelig ikke meningen - meningen med ugeskema, er jo at skære en masse spildtid fra, og komme i gang med at arbejde. Hele klassen skal ikke længere sidde og vente på "at læreren bliver færdig med at snakke", men kan komme i gang. Dem der så har brug for hjælp, kan nu få mere af lærerens tid, da han/hun nu ikke skal bruge lige så meget tid, på den traditionelle tavleundervisning, men mere tid sammen med eleverne.

Efter at have været i gang med det i 6 uger nu, kan jeg mærke at eleverne er blevet vant til nogle forskellige ting. En elev sagde i dag højt for sig selv, "Hvilke sider skal jeg lave?... Nå ja!" og så gik hun direkte hen til ugeskemaet og fandt ud af det selv. Det er bare så fedt at opleve, at eleverne selv er i stand til at opsøge løsninger, i stedet for at vente passivt på hjælp.

Ugeskemarevolutionen

Ugeskemarevolution.. det lyder som noget stort og.. ja revolutionerende! Men lad os nu kigge på det.

Efter at have fået et oplæg om hvad Ugeskemarevolutionen gik ud på, var jeg egentlig klar på hvad det drejede sig om, og klar til at gå i gang. Jeg var inspireret, men læste også lige bogen, for at få grundlæggernes tanker med - men mest for at få ekstra tips til at starte op.

Hvad er ugeskema?

Grundtanken er at skære en masse spildtid væk, og "slippe eleverne løs, så de kan arbejde" som overskriften er på anmeldelsen af bogen på Folkeskolen.dk.
Klassen får præsenteret ugens opgaver i starten af ugen, hvorefter de bare skal arbejde løs. Man skal ikke vente på at nogle skal blive færdige, inden man må gå videre. Man skal heller ikke vente på at høre lange forklaringer, når man forstår hvad man skal. Eleverne arbejder i deres eget tempo. Nogle hurtigt med mange opgaver, andre langsomt med knap så mange opgaver.
Denne struktur bliver styret gennem ugeskemaet. På ugeskemaet kan eleverne se hvad de skal lave, og når de er færdige med en opgave, sætter de et kryds ud for deres navn. Nu vælges en ny aktivitet på ugeskemaet. Grundlæggerne skriver, at dette betyder at eleverne laver opgaverne på baggrund af lyst, og ikke bare fordi at læreren står og siger at man skal.

Dette betyder samtidig også, at eleverne kommer til at sidde med meget forskellige opgaver på samme tid. Dette kan lyde meget kaotisk for læreren - men forfatterne har derfor en regel om, at eleven altid skal spørge sine kammerater om hjælp, inden de spørger læreren.
Her opnår man to ting. Eleverne lærer, at man ikke bare tankeløst skal kalde på hjælp fra læreren, men først undersøge problemet, ved at spørge sine klassekammerater til råds. Her vil de opleve at klassekameraterne er en ressource, i stedet for nogle, der står i vejen, for at man selv kan få hjælp. Dertil vil de elever, der bliver spurgt om hjælp, skulle forklare opgaven - at lære andre noget, er en af de aktiviteter som man lærer mest ved selv (se evt. HER). Og det er jo slet ikke så skidt i undervisningen :)

Når eleverne ikke finder frem til hvad de skal ved fælles hjælp, må de nu spørge læreren. Her har forfatterne til ugeskemaet klodser med elevernes navne på. Når eleven skal bruge hjælp, lægges en klods i tavlerenden.

Løb, sjip og bevægelse i ugeskemaet

Forfatterne til ugeskemaet, har også sat bevægelse på skemaet. Bevægelse er altså også en aktivitet eleverne kan vælge. Evt. hvis "klappen er gået ned", eller hvis man bare lige trænger til at bevæge sig, efter at have siddet stille og koncentreret i et stykke tid. 

Her kan en aktivitet være, at man løber én gang rundt om skolen. Eller hopper i sjippetov i 5 minutter.

På tavlen skal eleverne skrive deres navn hvis de går ud - så ved læreren hvilke elever, der er hvor.

Mine timer med ugeskema

Jeg har nu prøvet ugeskema i 2 uger. Hovedsageligt i matematik, med forskellige aktiviteter, men også en smule natur/teknik og engelsk.

I mine klasser har vi ikke en lang tavlerende, så her jeg bruger tøjklemmer, der skal sættes på en hylde. Hver tøjklemme har en elevs navn, som han/hun sætter op, og som jeg tager ned, når eleven har fået hjælp.

I andre klasser, hvor dette ikke er muligt, har jeg bare en seddel, hvor de skriver deres navn, og bliver streget ud igen, når de har fået hjælp. Man kunne selvfølgelig også gøre det på tavlen, som jeg har set andre gøre.

Når der ikke er nogen der skal have hjælp, går jeg rundt og vejleder eleverne - men der er stadig mange, der skal lære at spørge sidekammeraten først - det er noget der tager tid.

På mine ugeskemaet har jeg også sat bevægelse på som en aktivitet. Her er min erfaring, at nogle elever er så vilde med at vælge disse aktiviteter, at de glemmer, at der er andre opgaver der skal løses. Nogle elever bruger lang tid på at finde ud af, hvem de skal ud at løbe sammen med, finde sjippetorve, gå frem og tilbage foran tavlen for at skrive sig på, eller tager for lang tid om at komme ind igen. Nogle elever har også fuldstændig glemt tid og sted, hvor de pludselig har været ude i 20 minutter. Her har jeg i første omgang lavet de 5 minutters sjip, om til noget mere konkret - 50 hop i sjippetov.
Men hvis jeg skulle gøre det om igen, ville jeg ikke have sat bevægelse på ugeskemaet til at starte med - men det er jo kun noget, de kan blive bedre til med øvelse.