mandag den 28. april 2014

100 tavle puslespil

I første klasse har de arbejdet med ti-talssystemet, genkendelse af 10´ere og 1´ere og tallenes rækkefølge og indbyrdes forhold. Alt imens de har følt de har leget og været kreative.

Eleverne har hver fået en blank 100 tavle, med tallene fra 0 til 100. Derudover fik de også forskellige billeder af 100 tavler med mønstre og tegninger på. Nu skulle eleverne farvelægge deres egne 100-tavler og derefter klippe dem ud til puslebrikker. De kunne også vælge at lave deres eget mønster.

Det endte i nogle meget fine puslespil som skulle samles igen. Her kan eleverne både se efter tallene på brikkerne, samt farverne på brikkerne. Hvis man har en brik hvor der står "4, 14, 24" hvad kommer så nedenunder, og hvad skal ligge til højre for? Det må jo være "5, 15, 25"... Der er mange tal der skal passes sammen, og det er ikke lige let alt sammen..

Her er lidt billeder af elevernes arbejde.




Der tegnes, klippes og samles.




Brikkerne skal klippes i nogle underlige størrelser.

Åååh, der er mange brikker der skal passe sammen.. hvad mon det bliver til alt sammen.




2 kommentarer:

  1. Hej Janni. Hvor har du fundet skabelonerne til dine tavlepuslespil? Er det nogen du selv har lavet? Ideen er super fin. VH Heidi

    SvarSlet
  2. Hej Heidi
    100 tavlerne har jeg fundet på gratisskole.dk og inspirationsbillederne har jeg fundet på Pinterest. Herfra sad jeg er klippede de forskellige billeder sammen ind i et dokument. http://www.pinterest.com/pin/289637819756808371/

    Jeg oplevede dog at børnene var meget optaget af, at det skulle være helt som billedet, og blev ret låste (ikke så kreative).

    Skriv gerne igen med dine erfaringer, når du får det prøvet.

    SvarSlet