Med inspiration fra Sigma 5, lavede jeg to aktiviteter, som indeholdte en masse dataopsamling, og derefter kunne vi lave nogle kvalificerede gæt.
Tril Kuglen.
Ved denne aktivitet skulle eleverne i grupper af 3 personer, trille en kugle ned af en rampe; derefter måle hvor langt den trillede. En skulle holde rampen, en skulle måle rigtig højde, og en målte og noterede hvor langt den trillede. Egentlig ikke i sig selv ret svært, men når de begyndte at ændre på hvor stejl rampen skulle være, og hvor højt på rampen kuglen skulle trilles fra, kunne vi begynde at diskutere hvilken betydning variable har.
Da de var færdige, med at udfylde arket jeg havde lavet, kunne de begynde at lave deres egne undersøgelser. Hvad skal vi indstille rampen til, hvis kuglen skal trille 1,25 meter ?
En af de bedre matematiske diskussioner vi fik, startede efter en elev havde sagt "Jeg giiider ikke mere. Vi skal bare hele tiden måle ud til 5 meter. Det er bare mega langt og vi skal bare plusse hele tiden. Vi kan jo godt plusse, så hvorfor skal vi så bruge så lang tid på det nu?"
Her havde jeg en god diskussion med gruppen om, at jeg da var enig i at det var kedeligt og langsommeligt at blive ved med at måle og lægge sammen, når målebåndet nu kun var 150 cm. Jeg sagde til dem, at det bl.a. var derfor de fik opgaven - for at være problemknusere og finde gode løsninger på problemstillinger.
Jeg fortalte dem, at de andre grupper faktisk ikke gjorde det på den måde, og om de kunne se hvordan de så gjorde? De andre grupper havde også været træt af, at måle og lægge sammen flere gange, men havde fundet ud af at der streger i laminatgulvet for hver 2 meter. Derfor talte de hurtigt hvor mange streger kuglen passerede og målte kun en meget lille smule. Aha! der gik pludselig et lyd op for gruppen, og jeg håber da at de en anden gang vil tænke ud af boksen, for at løse andre problemer.
Her er lidt billeder fra forsøget
Pendulsvingninger
Et andet forsøg vi også lavede var penduler. Grupperne skulle svinge et tungt og et let lod. Her skulle de kontruere et pendul ved at få loddet (drikkedunk) til at hænge stabilt i to snore, så den hang 60 cm fra bordkanten. Det tog lidt samarbejde med ophængning, få snorene lige lange, få det til at sidde ordentligt fast - og lidt papir til at tørre vand op :-)
En del overvejelse, samarbejde, og ændringer i forsøgsopstilling var der inden pendulerne sad ordentligt og forsøgene kunne gå i gang.
Nu skulle der tages tid - men hvordan sikre man at det er den rigtige tid der bliver målt? Hvad nu hvis man starter stopuret for hurtigt eller for langsomt?
Her skulle vi lige have repeteret hvordan man regner gennemsnit, og hvad forskellen var på at regne gennemsnittet, og så tage den måling, der lå i midten.
Her er lidt billeder fra forsøgsopstillingerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar