Luftraketter

I 4. klasse arbejder vi med emnet LUFT og eksperimenterer med hvad den kan. 

Vi har lavet nogle raketter af papir og eksperimenterer med at få lavet dem, der flyver højest og længst muligt. 

Jeg havde en affyringsrampe lavet af et PVC rør, en stump haveslange, et træ-skellet og to stribs og selvfølgelig gaffatape. 

Eleverne fik nogle løse PVC rør de kunne rulle papir omkring, og tape sammen, så det fik samme radius. Her er det vigtigt at det ikke er for stramt. Papiret skal nemt kunne trækkes af røret. Spidsen klippes lige i nogle gange, så den nemmere kan foldes sammen og tapes spids. Gerne flere lag tape så den er lidt tung.

Styrefinerne var det sværeste. Man kunne næsten høre eleverne tænke "jo større des bedre". Ovenstående billede var den raket der fløj længst. Den har små finner, der er sat skrå på raketten, så den roterer i luften og holder en stabil retning. 

Så havde lige lidt forskellige forsøg der skulle prøves af. Hvad nu hvis vi har flere raketter sat sammen? Her var der elever, der inden affyrringen sagde "Den har alt for meget modstand.... Ej, eller også får den måske en masse medstand fordi der er så mange.." 

Jeg kunne høre de havde hørt efter da vi snakkede om luftmodstand inde i klassen, men hverdagserfaringerne skal lige falde på plads.

Undervejs kunne man gå hen til bordet og lave justeringer. Klippe nye finner. Eller lve en helt ny. 

På jagt efter smådyr

Opstart med 4. klasserne skulle stå på lidt oplevelser i natur og teknologi.

Vi gik på jagt efter især bænkebiddere og fandt også en masse andre insekter.

Det mest spændende og det, der gav den største debat var også det der startede med en masse forskrækkede skrig. Eleverne havde fundet det de kaldte "En kæmpe dronninge-dræber-hveps"...

Det var nu ikke så slemt alligevel da vi fik kigget lidt på tingene. Allerført øvede vi os lige på at forholde os i ro når vi skulle fange insektet. Det lykkedes først da vi var blevet lidt mere rolige og fokuserede. 

Insektet var ca. 4 cm langt og havde noget der lignede en lang brod - det viste sig bare at være en træhveps. 

Puha, den så for eleverne lidt farlig ud da sen sværmede omkring dem - men sikke en oplevelse første dag. 

Her lidt billeder

Kan du sige Galileo Galilei?

Kan du sige Galileo Galilei? Det var i hvert fald det første jeg spurgte min 5. klasse om, da vi skulle have et lille forløb om Galilei i matematik og natur/teknologi.

Med inspiration fra Sigma 5, lavede jeg to aktiviteter, som indeholdte en masse dataopsamling, og derefter kunne vi lave nogle kvalificerede gæt.

Tril Kuglen.

Ved denne aktivitet skulle eleverne i grupper af 3 personer, trille en kugle ned af en rampe; derefter måle hvor langt den trillede. En skulle holde rampen, en skulle måle rigtig højde, og en målte og noterede hvor langt den trillede. Egentlig ikke i sig selv ret svært, men når de begyndte at ændre på hvor stejl rampen skulle være, og hvor højt på rampen kuglen skulle trilles fra, kunne vi begynde at diskutere hvilken betydning variable har.
Da de var færdige, med at udfylde arket jeg havde lavet, kunne de begynde at lave deres egne undersøgelser. Hvad skal vi indstille rampen til, hvis kuglen skal trille 1,25 meter ?

En af de bedre matematiske diskussioner vi fik, startede efter en elev havde sagt "Jeg giiider ikke mere. Vi skal bare hele tiden måle ud til 5 meter. Det er bare mega langt og vi skal bare plusse hele tiden. Vi kan jo godt plusse, så hvorfor skal vi så bruge så lang tid på det nu?"
Her havde jeg en god diskussion med gruppen om, at jeg da var enig i at det var kedeligt og langsommeligt at blive ved med at måle og lægge sammen, når målebåndet nu kun var 150 cm. Jeg sagde til dem, at det bl.a. var derfor de fik opgaven - for at være problemknusere og finde gode løsninger på problemstillinger.
Jeg fortalte dem, at de andre grupper faktisk ikke gjorde det på den måde, og om de kunne se hvordan de så gjorde? De andre grupper havde også været træt af, at måle og lægge sammen flere gange, men havde fundet ud af at der streger i laminatgulvet for hver 2 meter. Derfor talte de hurtigt hvor mange streger kuglen passerede og målte kun en meget lille smule. Aha! der gik pludselig et lyd op for gruppen, og jeg håber da at de en anden gang vil tænke ud af boksen, for at løse andre problemer.


Her er lidt billeder fra forsøget

Pendulsvingninger

Et andet forsøg vi også lavede var penduler. Grupperne skulle svinge et tungt og et let lod. Her skulle de kontruere et pendul ved at få loddet (drikkedunk) til at hænge stabilt i to snore, så den hang 60 cm fra bordkanten. Det tog lidt samarbejde med ophængning, få snorene lige lange, få det til at sidde ordentligt fast - og lidt papir til at tørre vand op :-)

En del overvejelse, samarbejde, og ændringer i forsøgsopstilling var der inden pendulerne sad ordentligt og forsøgene kunne gå i gang.

Nu skulle der tages tid - men hvordan sikre man at det er den rigtige tid der bliver målt? Hvad nu hvis man starter stopuret for hurtigt eller for langsomt?

Her skulle vi lige have repeteret hvordan man regner gennemsnit, og hvad forskellen var på at regne gennemsnittet, og så tage den måling, der lå i midten. 

Her er lidt billeder fra forsøgsopstillingerne

Solformørkelse 30. Marts 2015

På fredag er der solformørkelse. Landet over er der udsolgt af sikkerhedsglas til at kigge på solen. Men vi skal allegevel se det.

I min 5. Klasse jeg har n/t med har vi i dag lavet solformørkelses-kikkerter. 

Det er en meget simpel kikkert. Den består af en kasse vi skærer et ca. 5x5cm hul i i den ene ende. Herudover tapes noget staniol. I staniolen prikkes et lille hul med en knappenål.

Solens stråler kan nu komme ind gennem det lille hul. På bagvæggen inde i kassen har vi tapet hvidt papir, så det er tydeligere at se solen når lyset kommer ind i kassen.

Kassen lukkes godt til, og vi skar et hul vi kan åbne lidt og kigge ind i kassen. Der kommer selvfølgelig lys ind, men det er stadig meget tydeligt at se solen som en lysende cirkel på bagvæggen. Nu bliver det spændende på fredag, om vi kan se at "solskiven" bliver dækket af månen. 

Her er lidt billeder fra vi byggede.

Lys og Laser

5. klasse har arbejdet med emnet lys i natur og teknik. 

I denne time har vi arbejdet med at få lys til at ændre retning - ved REFLEKTION. 

Først gennemgik vi grundigt sikkerheden omkring laseren. Gennemgik at det er et meget koncentreret lys, man kan ødelægge øjnene med, hvis man lyser lige ind i øjet. Og med lidt skræmmende historier om svejserøjne, var eleverne klar over, at det ikke er et legetøj, men et værktøj hvor man skal være opmærksom når man bruger.

Eleverne fik nu til opgave at ramme en lap papir, der hang på vægen som laseren pegede væk fra. Derudover var det også et krav, at laseren skulle ramme mindst 4 spejle!

Jeg placerede laseren, så den lå stille på gulvet.

Og med introduktionen omkring Indfaldsvinkel er lig med udfaldsvinkel, var eleverne hurtigt i gang med at eksperimentere. 

Eleverne var hurtigt i fuld gang

Og selvfølgelig var der lige nogle, der skulle lære at det ikke virkede, hvis man gik ind foran strålen.

Spejlene blev sat fast med modellervoks, så det var til at styre.

Alle havde et spejl der skulle reflekterer laser-strålen videre..

Og der blev snakket sammen om, hvordan man skulle løse opgaven.

Natur/teknik og sæbebobler

Som omstart i natur/teknik på mellemtrinnet, skulle jeg bruge nogle forsøg, der ville fange mine nye elever, og overbevise dem om, at natur/teknik er sjovt og spændende, og ikke keeedeligt som nogle gav udtryk for.
Jeg måtte ty til skrappe midler... Sæbebobler! hvem bliver ikke glad af sæbebobler? ... mine elever gjorde i hvert fald.

Jeg var faldet over nogle spændende opgaver på www.naturfagsdiplom.dk som har mange åbne opgaver, der er bygget om omkring den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Et af dem er forløbet om Sæbeboblerne. Log ind med UNI-login og vælg "se/start forløb" i højre side. Her vil du få en masse forløb frem.

Eleverne sad i grupper og havde fået til opgave at lave mindst 4 forskellige slags sæbeboble-blæsere af piberensere. Her er billeder af de forskellige idéer eleverne have.

Grupperne havde mange forskellige forslag, og det var fantastisk at se, hvor kreative og idérige de kunne være.

De havde først tegnet nogle gode skitser.

De fleste grupper startede selvfølgelig med at lave en rund. Deres hverdagserfaring, måtte have sagt dem, at sådan ser en sæbeboble-blæser ud.

Men... "Kan man lave nogle der ser anderledes ud" og ja, der var masser af forslag.

Undervejs når eleverne fik lavet dem, ville jeg have dem til at lave hypoteser. Hvad tror de der sker, når de bruger den?
Jeg spurgte om boblerne nu ville være firkantede, trekantede og hjerteformede?
Det var eleverne jo selvfølgelig godt klar over at de ikke ville. Men hvad tror de så?

Eleverne der lavede ovenstående, havde forskellige hypoteser om, hvad der ville ske med de her "dobbelt-blæsere". Eleverne diskuterede. Nogle mente de ville starte som to bobler, der ville gå sammen til én. Nogle troede at der ville komme to forskellige. og nogle troede ikke at de ville virke.

Der var rigtig mange forslag til hvordan de kunne se ud. Små huller, store huller, kendte og ukendte forme og der var langt mere end 4 forslag som jeg havde sagt de skulle lave.

Og så var der selvfølgelig også en gruppe, der også havde lavet en masse forskellige... runde. :)

"Har i lavet mindst 4 forskellige?"

"Ja prøv at se..!.. En rund.. og en dobbelt rund... og en aflang rund!"

Det var jo vældig fint alt sammen, men jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Efter jeg havde presset dem på deres kreativitet, fik de også lavet nogle, der var endnu mere forskellige..

Så var det tid til at afprøve modeller og hypoteser.

Og så var der en spiralformet, der lavede en stor boble 

Ja den runde virkede i hvert fald..

Og en 8-tals formet, der virkede nogle gange.

Og her var en rigtig god sæbeblanding, der kunne lave mange bobler i streg.

Og en elev, der opdagede at man også kunne lave det med hænderne

Og pludselig var der en sæbebobbel der landede på græsset. "Hvordan kan det være, at dén ikke springer?". Her var der en elev der hurtigt sagde "Det tror jeg er fordi græsset er vådt".

Og jeg synes jo det var fint at få en masse oplevelser, bruge sin hverdagserfaring, afprøve hypoteser, ændre modeller hvis de ikke virker, snakke årsag og virkning, uden at eleverne egentlig opdager, at vi faktisk bruger en naturvidenskabelig arbejdsmetode.