torsdag den 12. september 2013

På insektjagt


Idag skulle eleverne ud og finde insekter. Sidste time snakkede vi om, hvad insekter er for nogle. Her lærte de om de seks ben, tre kropsdele. Vi snakkede om følehorn, og eleverne kendte en masse forskellige insekter, som de nævnte.

Denne gang skulle de ud og finde insekterne! Vi havde en kort gennemgang af de ting vi skulle bruge udenfor. Jeg holdte en lup op, og spurgte om de kendte sådan en? "Sådan en har jeg der hjemme", "det er en lup", "Det er et forstørrelsesglas" og "sådan én har jeg set i fjernsynet". Vi brugte også nogle glas, kasser med låg, plastikbakker og en hvid plastikdug. Egentligt var det en bestemmelses-dug netop til insekter, men den var lidt for svær for eleverne (0.-2. klassetrin). Min kollega havde anbefalet at bruge dugen til "bille-ræs", hvor eleverne skulle se hvilket insekt der var hurtigst, af dem de havde fundet.

Her er lidt billeder fra skoven:
Her har nogle elever fundet nogle gennemsigtige æg... hvad er det mon for nogle?

Her en græshoppe - dog lidt utydeligt fordi kameraet ikke ville fokusere

Eleverne har hovederne helt begravet mellem bladene, for at finde noget

Der søges med lup og pinde, for at finde :)

Og her en rigtig fin bille

Her har vi dugen med nogle af de dyr eleverne fandt.
  • Eleverne fik trænet hvordan man har undervisninge uden for klasselokalet.
  • De lærte også hvordan de skulle finde insekterne - lede under blade og grene - og ikke oppe i træerne og i meterdybe jordhuller, eller den "bundløse sø" (som eleverne kalder den)  :S  - Ja der er en del farlige områder i skoven lige ved siden af skolen.
  • Undervejs når eleverne fandt nogle dyr, snakkede vi om det var insekter de havde fundet - her fik vi lige genopfrisket at insekter har 6 ben, og at edderkopper derfor ikke er insekter (men spindlere).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar