torsdag den 20. februar 2014

Indianer matematik

I sidste emneuge arbejdede jeg med et indianer-værksted. Her skulle eleverne lave, prøve samt undersøge nogle forskellige indianerspil.

Indianer-Sten-spil

Ved dette spil lærer eleverne om:
  • 10´er genkendelse
  • Forskellige typer terninger og deres forskellige udslag
  • Indsamling, ordning og behandling af data
  • At kunne indgå i dialog om matematiske begreber som sandsynlighed

Fremstilling:
Til ét spil skal der bruges:
  • "Spilleplade" der består af 40 sten, eller et print af ovenstående billede.
    • Stenene kan enten bruges som de naturligt er, eller males i forskellige farver. eller bindes snor eller anden dekoration på.
  • 3 ispinde med dekorationer på den ene side, med indianertegn.
    • Ispindene skal dekoreres på den ene side. Den anden side skal være blank.
    • Eksempler på indianertegn (se nedenfor)
  • En spillebrik til hver elev - fx en sten de har dekoreret, eller lignende.
Inden eleverne skal lave ispindene med indianertegnene, kan de evt. øve sig i at tegne dem, ved at lave en fortælling på et stykke papir, som jeg gjorde med mine elever. I den alderintegrerede indskoling var dette en succes, da alle kunne skrive og fortælle en historie - selvom ikke alle kan skrive bogstaver - bare de lige bliver introduceret til de forskellige indianertegn.






Spilleregler:
  • Stenene ligges op i en cirkel. For hver 10énde sten skal der være et mellemrum.
  • Hver spiller (2-3 elever) lægger deres spillebrik ud for et af de andre sten. Gerne på modsatte side af cirklen.
  • Det gælder om at komme først rundt i cirklen, tilbage til sin oprindelige plads. ispindene bestemmer hvor langt man må flytte sig:
  • De dekorerede ispinde kastes efter tur, i midten af cirklen.
    • 3 pinde med dekorationer vender opad = man må rykke 10 sten frem, mod uret.
    • 3 pinde uden dekorationer = 5 felter frem
    • 2 dekorerede, 1 blank = 3 felter frem
    • 2 blanke, 2 dekoreret = 1 felt frem
Matematisk gennemgang af spillet:
undersøg hvor stor sandsynlighed der er for de forskellige terningeslag
Undersøgelse:
På et stykke papir skal eleverne have alle de forskellige muligheder, man kan slå med "terningerne". Her tog jeg 12 ispinde og lagde i printeren, så de viste de forskellige slag (0, 1, 2 og 3 ispinde med den dekorerede side opad).
Derefter slår eleverne med terningerne 20 eller flere gange, og notere sig hver gang, hvilket slag man slår.
Mine elever var meget motiverede for at slå så mange gange som muligt, og få fyldt papiret helt ud med streger. Herefter skulle de tælle hvor mange de havde slået af hver.
Fælles gennemgang af undersøgelsen
Derefter kan man snakke med eleverne om deres resultat.
  • Hvad er mest sansynligt?
  • Har alle fået det samme?
  • Er der noget der er mere sandsynligt/nemmere at få end andet? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvad er nemmest at slå på en almindelig terning? (uden at give svaret kan eleverne selv efterprøve dette, ved samme metode som sidst)
  • Med det vi ved nu, kan vi så lave nogle nye regler?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar