mandag den 17. marts 2014

Matematik med QR koder (på iPad)

Med iPaden i hånden og QR koder spredt rundt i klassen, gik eleverne i hold på opdagelse, for at finde, scanne og løse regnestykker, på en lidt anden måde end de plejer.
Her er lidt billeder fra da eleverne arbejdede:





Nogle af regnestykkerne var lidt sværere.. men så et det godt man er to, for så har man flere fingre man kan tælle med :)



Og så var der lige kommet kø til en af opgaverne.. men det var ikke noget problem, for som eleven der stod bagerst sagde: "så scanner jeg bare hans hjerne"

Og endnu en gruppe, der var overbevist om at man kunne scanne hovedet, for at få et svar på spørgsmålet :)

Hvordan jeg lavede QR-koderne

Regnestykkerne havde jeg på forhånd lavet på en hjemmeside, der kunne lave QR-koder.
Der findes mange forskellige hjemmesider på nettet, der kan lave QR koder, men jeg www.qrstuff.com fordi den havde flest funktioner, og var den jeg synes var nemmest at bruge.
1. Først vælger man "Plain text",
2. Dernæst skriver man hvad man vil have den enkelte QR kode til at indeholde
3. Til sidst downloader man QR koden

Derefter skal man gemme QR koden så man kan finde rundt i dem bagefter. Dette gjorde jeg, ved at sætte QR koden jeg lige havde lavet, ind i et dokument, hvor jeg skrev både regnestykket (indholdet af QR-koden), samt resultatet:

Her har jeg lavet tre forskellige sværhedsgrader, da det er til en aldersintegreret klasse. Man kunne også nøjes med én QR kode og svar pr. spørgsmål. Disse ark med koderne laminerede jeg og klippede den nederste linje fra, så eleverne kun kunne se fx. "Spørgsmål 1" samt de tre QR-koder nedenunder.

Ud over arket med koderne, lavede jeg også et svarark, hvor eleverne kunne skrive deres resultater på:



Det var lidt at et tastearbejde, men da man først kom ind i rutinen med at skrive regnestykker, downloade, kopiere og skrive svar, gik det lidt mere flydende.

Evaluering

Jeg lavede i alt 12 "Spørgsmål" og det brugte eleverne i alt 30 koncentrerede minutter på at lave. Med en instruktion først og en diskussion bagefter, var der i alt til 2 lektioners matematik.

Man kan sige at eleverne lige så vel kunne have lavet regnestykkerne i hånden, på den gode gammeldags måde - og JA det kan man.
Det jeg oplever ved at eleverne arbejder på denne måde, med disse redskaber, var at alle eleverne fik en kæmpe motivation for at regne og arbejde. "yes, nu er vi færdige med den!", "Nu skal vi over til dén dér!", "vi mangler kun nummer 10!... hvor er nummer 10??"
Den begejstring ser man ikke så ofte, når eleverne sidder alene med et stykke papir og regner denne type træningsopgaver ;)
Derudover var det også en rigtig god samarbejdsøvelse. Eleverne skulle arbejde to og to, for at hjælpe hinanden med at holde iPaden, scanne den rigtige kode, holde svararket, og hjælpe hinanden med at løse opgaverne.
Nogle gange er det ikke lige helt nemt at samarbejde, men i dette tilfælde havde alle eleverne det samme mål at gå efter, og var alle rigtig gode til at hjælpe hinanden, give hinanden opgaver og tage opgaver på sig, for at få løst "detektivarbejdet" med at scanne koderne.

Det var ren fornøjelse at se eleverne rende rundt i klassen, og jeg mener helt bestemt det er arbejdet hver lige at få lavet tastearbejdet først. Jeg tror dog det har største motivationseffekt, når det også har nyhedsværdi.

Hvis du vil bruge mine QR koder, har jeg delt dem på Google drev, og kan findes ved at klikke HER. Giv endelig en kommentar på indlægget med dine erfaringer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar