Ugeskemarevolutionen 6 uger senere

Ugeskemaerne kører der ud af. Eleverne i 2. klasse er VILDE med det nu når dansk også er med i ugeskemaet.
Jeg startede ugeskemaet op med mit matematikfag alene, hvor eleverne kunne vælge mellem forskellige aktiviteter: bogen, ekstra-mappen og matematikspil. Men nu når man kan lave matematik når man har dansk, og dansk når man har matematik, er eleverne vil spændte på at arbejde med det. Jeg hører hele tiden "skal vi ikke arbejde med ugeskema??.. skal vi ikke arbejde med ugeskema?!"  og jo det skal vi!

Der har dog været nogle startvanskeligeheder, som der jo altid vil være omkring nye måder at gøre tingene på. Det handlede især om, at forfatterne bag ugeskemaet, anbefalede at sætte motion på skemaet. Her kunne en aktivitet fx være at løbe én gang rundt om skolen, eller hoppe i sjippetov i 5 minutter. Det havde mine elever meget svært ved at styre selv. Jeg forsøgte at ændre det, således at man skulle hoppe 50 gange, og så komme ind. Altså lave aktiviteten mere konkret. I et håb om at de bare skulle have tid til at lære det.
Men hvis jeg skal give en anbefaling til andre, der skal prøve det, så lad være med at sætte den slags aktivitet på skemaet til at starte med. Eleverne var helt vilde "Jeg vil ud og sjippe!" råbte de nogle gange - selvom de LIGE var kommet ind fra frikvarter - det kunne jo ikke gå i længden. Jeg følte i hvert fald at det var unødvendigt kaotisk, og eleverne viste ikke en bedre koncentration og arbejdsindsats når de kom ind fra aktiviteten. Tvært imod.

En anden ting der også var lide mere kaotisk i strukturen, end forventet, var at eleverne hele tiden spurgte om hjælp, i stedet for at spørge en sidekammerat. I starten gik meget af tiden med at gentage mig selv hele tiden til de forskellige elever, når de kom til en opgave de ikke forstod. I stedet for at spørge sidekammeraten, der sad og løste opgaven lige ved siden af, var der en del, der sad og ventede på, at jeg skulle komme og fortælle dem, hvad de skulle gøre. Det er jo selvfølgelig ikke meningen - meningen med ugeskema, er jo at skære en masse spildtid fra, og komme i gang med at arbejde. Hele klassen skal ikke længere sidde og vente på "at læreren bliver færdig med at snakke", men kan komme i gang. Dem der så har brug for hjælp, kan nu få mere af lærerens tid, da han/hun nu ikke skal bruge lige så meget tid, på den traditionelle tavleundervisning, men mere tid sammen med eleverne.

Efter at have været i gang med det i 6 uger nu, kan jeg mærke at eleverne er blevet vant til nogle forskellige ting. En elev sagde i dag højt for sig selv, "Hvilke sider skal jeg lave?... Nå ja!" og så gik hun direkte hen til ugeskemaet og fandt ud af det selv. Det er bare så fedt at opleve, at eleverne selv er i stand til at opsøge løsninger, i stedet for at vente passivt på hjælp.

Gangestykker med kop-telefoner

I 2. klasse har vi om gange i matematik. Her har de både arbejdet i bogen, men også med forskellige gange-spil. Et af disse "spil" er en blomst, hvor der på hvert blad er et gangestykke. Når bladet foldes ud, kan man se resultatet af gangestykket.

Med inspiration fra en af eleverne, fandt vi sammen frem til en lille leg, hvor vi får øvet gangestykker.
I en tidligere time i natur/teknik har eleverne, lavet kop-telefoner. En af eleverne fandt sådan en telefon, og da vi var i gang med gange i matematik, fik vi lige kombineret de to værktøjer, til en ny lille leg.
Kop-telefonen brugte de nu til at quize om gangestykker. Eleverne sagde og svarede på gangestykker i telefonen. For eleverne var det svært lige at finde på en masse forskellige gangestykker, så her brugte de Gange-blomsten, for både at finde på gangestykker, men til at tjekke svaret.

Hvis kop-telefonerne er lavet i forvejen, kan jeg se rigtig mange versioner af denne leg i matematik. Giv gerne en kommentar, hvis du har nogle flere idéer.

Planter og ukrudt

I indskolingen arbejder vi i natur/teknik med planter.
Eleverne kender allerede rigtig mange planter, men alligevel blev de meget overraskede da jeg viste dem en film hvor en mælkebøtte "tryller" sig om til en "ønskeblomst" som nogle kalder den.

Filmen fandt jeg på youtube:

Derudover så vi også en film med en ærte, der vokser:

Her snakkede vi om hvad der er for noget der begynder at stikke ud af ærten. Hvad skete der først, hvad skete så osv?
Her havde vi en fælles diskussion om hvad en plante har brug for, for at vokse.
Eleverne fortalte, at først kommer rødderne ud, og bagefter vokser planten op.
Men hvorfor skal planten egentligt have rødder? "Det er for at planten ikke vælter!" mente flere. Det er jo en herlig hverdagsforestilling, men så spurgte jeg, om der mon ikke var andet, som planten skal bruge rødderne til. Her var der flere, der mente, at planten også skal bruge rødderne til at "drikke" vand med.

Nu var det tid til at få noget i hænderne. I skolegården har vi en masse plantekasser - fyldt med ukrudt!. Det fik 1. klasse lov til at gå løs på, for at vi kan komme til at plante noget.
Her var der noget for alle. Nogle gik ihærdig til værks, i at få de store rødder op fra jorden. Nogle havde travlt med at tage alle blade og planterne over jorden. Nogle løb i pendulfart mellem plantekassen og skraldespanden, for at smide det ukrudt væk, som de andre trak op. Nogle rev den jord, der kom frem under al krudtet og undervejs var der også tid til, at undersøge de mariehøns, der dukkede op. Og så var der nogle, der var kreative og fik lavet fine buketter ud af de planter de fik trukket op.

Her er lidt billeder fra den gode solskinsfyldte natur/tekniktime:

Der var MEGET ukrudt der skulle fjernes

Store rødder blev trukket op

Og der blev trukket så meget op, at der kunne blive til en fin buket

Med fælles hjælp fik vi fjernet rigtig meget

Og når man ikke har så store hænder, kan rødderne virke rigtig store. En af eleverne sagde "Selvom at vi er så store, og planterne er så små, er de meget stærkere end os"

Og så fandt vi en masse mariehøns. De blev forsigtigt sat over i en anden plantekasse, hvor der var  en masse planter den kunne bo ved.

Ugeskemarevolutionen

Ugeskemarevolution.. det lyder som noget stort og.. ja revolutionerende! Men lad os nu kigge på det.

Efter at have fået et oplæg om hvad Ugeskemarevolutionen gik ud på, var jeg egentlig klar på hvad det drejede sig om, og klar til at gå i gang. Jeg var inspireret, men læste også lige bogen, for at få grundlæggernes tanker med - men mest for at få ekstra tips til at starte op.

Hvad er ugeskema?

Grundtanken er at skære en masse spildtid væk, og "slippe eleverne løs, så de kan arbejde" som overskriften er på anmeldelsen af bogen på Folkeskolen.dk.
Klassen får præsenteret ugens opgaver i starten af ugen, hvorefter de bare skal arbejde løs. Man skal ikke vente på at nogle skal blive færdige, inden man må gå videre. Man skal heller ikke vente på at høre lange forklaringer, når man forstår hvad man skal. Eleverne arbejder i deres eget tempo. Nogle hurtigt med mange opgaver, andre langsomt med knap så mange opgaver.
Denne struktur bliver styret gennem ugeskemaet. På ugeskemaet kan eleverne se hvad de skal lave, og når de er færdige med en opgave, sætter de et kryds ud for deres navn. Nu vælges en ny aktivitet på ugeskemaet. Grundlæggerne skriver, at dette betyder at eleverne laver opgaverne på baggrund af lyst, og ikke bare fordi at læreren står og siger at man skal.

Dette betyder samtidig også, at eleverne kommer til at sidde med meget forskellige opgaver på samme tid. Dette kan lyde meget kaotisk for læreren - men forfatterne har derfor en regel om, at eleven altid skal spørge sine kammerater om hjælp, inden de spørger læreren.
Her opnår man to ting. Eleverne lærer, at man ikke bare tankeløst skal kalde på hjælp fra læreren, men først undersøge problemet, ved at spørge sine klassekammerater til råds. Her vil de opleve at klassekameraterne er en ressource, i stedet for nogle, der står i vejen, for at man selv kan få hjælp. Dertil vil de elever, der bliver spurgt om hjælp, skulle forklare opgaven - at lære andre noget, er en af de aktiviteter som man lærer mest ved selv (se evt. HER). Og det er jo slet ikke så skidt i undervisningen :)

Når eleverne ikke finder frem til hvad de skal ved fælles hjælp, må de nu spørge læreren. Her har forfatterne til ugeskemaet klodser med elevernes navne på. Når eleven skal bruge hjælp, lægges en klods i tavlerenden.

Løb, sjip og bevægelse i ugeskemaet

Forfatterne til ugeskemaet, har også sat bevægelse på skemaet. Bevægelse er altså også en aktivitet eleverne kan vælge. Evt. hvis "klappen er gået ned", eller hvis man bare lige trænger til at bevæge sig, efter at have siddet stille og koncentreret i et stykke tid. 

Her kan en aktivitet være, at man løber én gang rundt om skolen. Eller hopper i sjippetov i 5 minutter.

På tavlen skal eleverne skrive deres navn hvis de går ud - så ved læreren hvilke elever, der er hvor.

Mine timer med ugeskema

Jeg har nu prøvet ugeskema i 2 uger. Hovedsageligt i matematik, med forskellige aktiviteter, men også en smule natur/teknik og engelsk.

I mine klasser har vi ikke en lang tavlerende, så her jeg bruger tøjklemmer, der skal sættes på en hylde. Hver tøjklemme har en elevs navn, som han/hun sætter op, og som jeg tager ned, når eleven har fået hjælp.

I andre klasser, hvor dette ikke er muligt, har jeg bare en seddel, hvor de skriver deres navn, og bliver streget ud igen, når de har fået hjælp. Man kunne selvfølgelig også gøre det på tavlen, som jeg har set andre gøre.

Når der ikke er nogen der skal have hjælp, går jeg rundt og vejleder eleverne - men der er stadig mange, der skal lære at spørge sidekammeraten først - det er noget der tager tid.

På mine ugeskemaet har jeg også sat bevægelse på som en aktivitet. Her er min erfaring, at nogle elever er så vilde med at vælge disse aktiviteter, at de glemmer, at der er andre opgaver der skal løses. Nogle elever bruger lang tid på at finde ud af, hvem de skal ud at løbe sammen med, finde sjippetorve, gå frem og tilbage foran tavlen for at skrive sig på, eller tager for lang tid om at komme ind igen. Nogle elever har også fuldstændig glemt tid og sted, hvor de pludselig har været ude i 20 minutter. Her har jeg i første omgang lavet de 5 minutters sjip, om til noget mere konkret - 50 hop i sjippetov.
Men hvis jeg skulle gøre det om igen, ville jeg ikke have sat bevægelse på ugeskemaet til at starte med - men det er jo kun noget, de kan blive bedre til med øvelse.

100 tavle puslespil

I første klasse har de arbejdet med ti-talssystemet, genkendelse af 10´ere og 1´ere og tallenes rækkefølge og indbyrdes forhold. Alt imens de har følt de har leget og været kreative.

Eleverne har hver fået en blank 100 tavle, med tallene fra 0 til 100. Derudover fik de også forskellige billeder af 100 tavler med mønstre og tegninger på. Nu skulle eleverne farvelægge deres egne 100-tavler og derefter klippe dem ud til puslebrikker. De kunne også vælge at lave deres eget mønster.

Det endte i nogle meget fine puslespil som skulle samles igen. Her kan eleverne både se efter tallene på brikkerne, samt farverne på brikkerne. Hvis man har en brik hvor der står "4, 14, 24" hvad kommer så nedenunder, og hvad skal ligge til højre for? Det må jo være "5, 15, 25"... Der er mange tal der skal passes sammen, og det er ikke lige let alt sammen..

Her er lidt billeder af elevernes arbejde.

Der tegnes, klippes og samles.

Brikkerne skal klippes i nogle underlige størrelser.

Åååh, der er mange brikker der skal passe sammen.. hvad mon det bliver til alt sammen.

Foldelige fagbog i matematik

I 4. klasse har eleverne lavet en lille foldelig fagbog i matematik, hvor de skriver om de forskellige begreber vi arbejder med inden for emnet Tabeller og diagrammer.

Bogen tog 1 lektion at lave, hvor vi så en instruktionsfilm, klippede, limede, foldede, foldene om og rettede til. Det krævede lidt tålmodighed og lidt hjælp fra kammerater, der havde fundet fidusen.

I dette forløb arbejder eleverne med:

• at kunne følge en instruktion
• at forstå rumlige sammenhænge og se logikken i foldeteknikkerne
• faglige begreber: Tabel, observation, hyppighed, digram, pindediagram, cirkeldiagram, frekvens
• at kunne forstå og forklare begreber inden for emnet
• at sætte ord og sprog på matematikken, både skriftligt og mundtligt

Instruktionsvideo

Elevernes bøger

Forslag til andre fag

Bøgerne kan selvfølgelig bruges til alle fag. Fx i de humanistiske fag, hvor man skal skrive, i matematik til faglige begreber, eller naturfagene, hvor man fx kan have billeder og tekst omkring et emne man vil præsentere. det kunne også være man kunne printe nogle QR koder, man kunne sætte i, så der er endnu et lag man kan dykke ned i.

Byggerier i matematik

I matematik i 1. klasse arbejder vi med emnet "Tegn og byg" ud fra Trix-systemet.
Her arbejder vi med at bygge små konstruktioner centikubes og lære:

• At udføre matematiske modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompentence)
• Forholdsordnene: Foran, bagved, ved siden af, til højre for, til venstre for, oven på, neden under.
• Motoriske fingerfærdigheder
• At lytte til andre (og deres instruktioner)
• At forstå og bruge faglige ord
• At kende geometriske figurer: firkant, kvadrat, trekant, cirkel.
• At få en rumlig fornemmelse

Kongens-centikube-efterfølger

En af de aktiviteter som eleverne skulle lave, var hvad jeg kalder Kongens-centikube-efterfølger. Eleverne skal sidde sammen to og to. Den ene starter med at bygge en figur, og skal nu fortælle den anden hvordan man skal bygge den. "Start med den røde... sæt en grøn til højre for den røde... sæt en gul oven på den grønne..." osv.

Den der skal efterfølge instruktionerne, må ikke se figuren, før til sidst, hvor vi så finder ud af om den er samlet rigtigt, og snakket om instruktionerne var præcise nok.

Her har de sat en væg op, så man ikke kan kigge efter.

Denne øvelse er god til at øve forholdsordene, højre, venstre mm. 

Man kan evt. også lave den med legoklodser, geobrikker, kartonfigurer mm.

Tegning af centikubes

Eleverne skulle også arbejde med af afkode forskellige modeller. Finde ud af hvordan de egentlig ser ud, og at de kan se forskellige ud, afhængig af hvilken vinkel man kigger fra. Her arbejder eleverne i deres hæfte, hvor de skal tegne figuren "forfra", "fra siden" og "oppe fra".

Her var der en der fandt ud af, at ternene i hæftet var samme størrelse som centikubes.

Forskellige aktiviteter med centikubes

Her var der nogle, der byggede en lang stang. De var meget begejstret og kalde "vi har bygget en meter". Så spurgte jeg dem, hvordan de vidste at det var en hel meter de havde lavet. "Det er fordi vi har talt dem, og der er ... øhh.. der er 79, og de er lige så lange som en meter".
Her fik vi os en snak om hvor mange centikubes (centimeter) der skal til en meter, og fandt også lige linealen, som er en meter.
Det var en fin lille matematisk undersøgelse eleverne fik lavet - både at få øvet at tælle tallene, og få en fornemmelse af mål og meter.

Her var der nogle, der lavede en simpel sorteringsøvelse med farver.

Her følger de en konstruktion i bogen. Den kan være lidt svært, når man ikke kan se alle centikubes.